Mit Himmelbue-barn og hurlumhej

William,
Du er er det fineste jeg ved. Du findes i vindene, i træerne og blomsterne.
Du er livets glød.
Du havde din helt egen glød, så mild, fin og ren.
Du findes i det grænseløse. Du rækker ud over livet, du er vægtløs kærlighed.
Du passer på mig og dine tre små søskende – du lever i dem, men de tre små, er også deres helt egne. De tre små, Anders, Christian og Vilja, er grunden til, at jeg kan være til, de er indbegrebet af kærlighed og livsglæde – I er alle mine fire børn og I er meningen med mit liv.

I Williams himmel

I din himmel, min kære Willi, er der fyldt med flyvefisk i leg
Der er vandpyttedans og røde kinder – du har ingen smerter
Du er frisk og springer let hvorhen du vil
I din himmel er det dig som bestemmer.

I din himmel, min kære søn, er der fyldt med stjernestunder og spidsnæsedyr
Der er latter og ægte glæde – du har ingen smerter.
Du er modig og flyver hvorhen du vil
I din himmel er alt så fortryllende.

I din himmel, mit kære sjælebarn, er der fyldt med børnestemmer.
Der er sang og glædesråb – du har ingen smerter.
Du er fri og kan løbe hvorhen du vil
I din himmel er det dig der lever.

I din himmel, min kære Willi, er der grønt græs.
Der er fodboldmestre og sæbebobler – du har ingen smerter
Du dribler og spiller bolden hvorhen du vil.
I din himmel finder du din egen vej

I din himmel, mit kære månebarn, er der lyse bjergtoppe.
Der er sommerfugle og søde piger, – du har ingen smerter
Du bliver forelsket i en mørkhåret pige
Du tager hendes hånd og løber i gennem livets skov

Din latter trænger sig helt ind i mit hjerte mens jeg sover. Du omfavner mig. Du lever der, hvor drømmen starter og slutter. Lige der, hvor jeg ikke sover og heller ej er vågen. Jeg finder dig hvor himmelbuen starter mellem mudderdans, vandpyttehop, livsleg og hurlumhej. Der rører du mig næsten. Du siger til mig, at jeg ikke skal være ked af det, men det bliver jeg alligevel, fordi jeg savner dig, at du er her hos mig. Jeg vil se dig vokse, men du er borte, du er revet ud af min favn. Jeg vil have dig tilbage. Verden går glip af det fineste menneske, verden går glip af dig, jeg går glip af dig. Du var for smuk og god til denne verden, det vælger jeg nogen gange at tro på, når det bliver for ubærligt at du ikke findes her i live. William var stærk, – det er han stadig. Han er kærlighed.