Status og tanker fra bilturen på vej hjem fra arbejde.

Det er blevet en lidt rodet og lang julehilsen, men sådan opfører tankerne sig nogle gange i en bil.

Jeg føler mig heldig over, at jeg stadig kan danse, le, glædes og mærke øjeblikke af lykke alt imens, at jeg har, en bevidsthed om at et af mine børn ikke findes her. Han kommer aldrig til at leve sit fulde liv. Livet. Jeg lever, fordi jeg kan mærke kærligheden til og fra min første fødte søn, selvom han er død. Jeg lever, fordi jeg giver og får kærlighed, forståelse og omsorg til og af mine nærmeste. Jeg forsøger stadig at møde udfordringer og modgang med sindsro. Det er ikke altid det lykkes, men jeg forsøger hver dag og jeg bliver kun klogere af det.

Der fældes stadig betydningsfulde og vigtige tårer af vemod og taknemmelighed over det liv, jeg har fået. Jeg bliver ofte rørt, både til hverdag og til fest, – Ja, selv i samtaler med børn i terapigrupper, er jeg, af og til blevet rørt. Børnene er blevet set i deres fortællingerne om deres meget syge eller døde søster eller bror. De er blevet set.
Børnene har fået lov til at græde uden at få at vide, at de skal holde op. Det er ingen skam at græde. Betydningen af tåren er vigtig, ligeså vigtig som, når vi glædes. Det er godt at dele følelser med hinanden. Vi skal dele mere i 2023.

William lever i en understrøm

Jeg har lagt mærke til at, jeg fungerer i livet med en understrøm af Williams kærlighed. Det gør, at jeg sikkert nogle gange snakker for meget om kærlighed, sorg, liv og død. Eller kan man det?!!
Livet og døden er jo med til, at jeg passer på at være og mærker en dyb taknemmelighed for mine meget betagende søde, livlige og til tider ret frække børn. Et eller andet sted, er jeg også taknemmelig over, at få lov at brøle lidt efter vores store, sorte og meget uopdragen, alt ædende og ustyrlige kjællet hund. Sidste, men ikke mindst, føler jeg en dyb taknemmelighed for min kærlige mand, som har de flotteste øjne, jeg har set ind i. Han er min livskraft. Peter, jeg elsker dig.

Størst af alt er kærligheden

Det kræver sit at forholde sig til kærlighedssorgen, hvor livets karrusel kører på fulde udblæsning. Det kan lade sig gøre, fordi kærligheden kan alt, vil alt, forstår alt, tilgiver og rummer alt. Det er, derfor det er, muligt at leve igen.
Det er muligt, at leve med døden hver dag og kysse livet i mens. Mærke livet og tro på lykken.

Mit juleønske i år

Kva mit arbejde mærkede jeg mere end andre dage, hvordan mange af vores medmennesker har været nødt til flygte fra deres land pga. krig, frygt og ødelæggelse.
Jeg mærkede mine medmenneskers magtesløshed, men også deres styrke, taknemmelighed og vilje til livet. De har ikke givet op endnu. Mange af dem lever sikkert også bevidst med døden hver dag.

Jeg kørte hjem fra arbejde med et inderligt håb om at, vores medmennesker som befinder sig i deres livsmareridt vil opleve og møde næstekærlighed, venlighed og forståelse resten af deres liv.
Jeg ville ønske julefreden kunne sænke sig over alle mennesker. Jeg ønsker fred, kærlighed og retfærdighed i 2023.

Kys livet – vi har kun et.

Glædelig jul